Gourmensch

For private

Få en unik totaloplevelse med Gourmensch

GOURMENSCH® brænder for at skabe totaloplevelser, hvor der både inspireres til nye smage, teknikker og skabes rum til fordybelse. Efter en ofte hektisk og travl hverdag er det fantastisk at komme ud i den smukke natur og tilberede lækker mad over bål med gode mennesker. Det skaber ro, nærvær, sammenhold og en fantastisk kulinarisk totaloplevelse. Det er simpelthen magisk.

Pakker

Mad over ild for børn

At komme ud i naturen med sine børn og lave mad over ild er fantastisk.
Det er kvalitetstid.


Outdoor Teamcooking Privat

Her vil deltagerne sammen tilberede 3-7 retter på bålet, under kyndig vejledning fra vores erfarne instruktører. Oplev smagene, stemningen og fællesskabet, som opstår når man samles om bålet og kommer væk fra de vante rammer.

Bryllup

Bestil Gourmensch bålmad til jeres bryllup,
eller den store familiefest.

Udtalelser

FAQ

Mest stillede spørgsmål..?

Her svarer vi på en række ‘ofte stillede spørgsmål’, og giver gode råd til GOURMENSCH events.

Når man færdes i naturen på primitiv vis kan det godt udfordre ens påklædning på en måde det ikke bliver det i hverdagen. Man kan selvfølgelig sagtens have en god oplevelse i lige det tøj man vil, men tit bliver det lettere med det rigtige grej. Selvom vi sørger for en lækker camp hvor man kan søge ly for elementerne er det rart at kunne søge ud, og ikke skulle bekymre sig for om man kommer til at fryse, eller hvorvidt ens jakke kan holde til det.

Generelt set er det en god ide at overveje at man, når man arbejder med bål, godt kan blive ramt af gløder. Derfor er det en god idé at tænke over hvilket materiale ens tøj er lavet af. Som hovedregel er naturfibre mere brandsikre og gløderesistente end kunstmateriale, derfor anbefaler vi at man som yderste lag har enten naturmaterialer (bomuldsblanding, uld, læder, hør) eller gammelt tøj man ikke er så nervøs for. Støvler, det kunne være vandrestøvler, er også gode at have med da de er gode i al slags vejr og gode at stå i og arbejde.

Sommervejret i Danmark er, som de fleste godt ved, lidt af en blandet fornøjelse. Derfor opfordrer vi altid til at man tjekker vejrudsigten for at se om regnjakken bliver nødvendig.

 

Desuden skifter vejret altid karakter om sommeren når solen går ned, derfor er det en god ide at have en tyk trøje med selvom det er varmt når kurset starter.

 

Solen kan også blive en udfordring, eksempelvis når man står foroverbøjet og hakker grøntsager med nakken blottet. Desuden er der stor tradition i friluftsverden at man bærer hat, da den også kan bruges til at vifte bålet i gang, holde på håret, klaske fluer og samle vilde urter i.

Om vinteren kan det både blive koldt og vådt i Danmark, og det kræver forskellig påklædning. Overordnet set er det en god idé at klæde sig efter lag-på-lag princippet, hvor man har flere lag med forskellige funktioner, så man kan tilpasse sit tøj undervejs. Det yderste lags opgave er at modstå regn, hvis der er regn i sigte, og gløder. De inderste lags opgave er at isolere og regulere fugt, det er uld særligt godt til. Ved at påklæde sig i flere lag er det nemmere at fjerne eller tilføje et mellemlag for at regulere temperaturen. Husk derfor langt undertøj, to par sokker, hue og handsker. Det hele må meget gerne være uld.

I vinterhalvåret hvor det bliver tidligt mørkt kan lidt ekstra lys også være rart. Hvis du har en lommelygte, eller især en pandelampe, kan det også være en god ide at tage den med. En håndfri lygte gør arbejdet meget nemmere.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.