Outdoor vinter teamcooking

Det er tidlig februar, der er ingen vind, og solen lyser svagt gult gennem en gråhvid og kold himmel. Der ligger et fint lag sne på skovbunden mellem fyrretræerne og et par krager skråler deres signatur, som giver genlyd gennem lysningen.

Gourmensch vinter teamcooking

Mine støvler knaser let hen over det frosne løv, da jeg nærmer mig vores hyggelige camp. Her er tændt op i bålene, seks stk. i alt, og vores lammeskind ligger på bænkene, mens petroleumslamperne giver et hyggeligt skær over lejren. Vi er i Nordsjælland, og der er sat arbejdsstationer op til de fem hold på i alt 40 personer fra et internationalt reklamebureau fra New York. Vi kommer ud i hele Danmark med vores mobile setup og har fundet en hyggelig lokation ikke langt fra det hotel, hvor vores gæster overnatter. En luksusbus fragter deltagerne til og fra kurset. Bordet med friske grøntsager er sat op, så det minder om et lokalt grøntsagsmarked om sommeren, og det bugner med økologiske urter, frugt og grønt. I den ene af kølekasserne er der friske østers og muslinger, og i den anden er der et helt vildsvin, som gæsterne skal hjælpe med at udskære og tilberede i forskellige retter.

Gourmensch Gourmet mad over bål

GOURMENSCH teamet gennemgår retterne, ligesom vi taler om fordelingen af arbejdsopgaver i løbet af dagen. Nu kan vi høre stemmer længere inde i skoven, og en flok glade ansigter nærmer sig. Vi byder velkommen og beder folk om at trække hen mod bålene, hvor vi har gjort klar til en velkomstdrink, som denne gang er vores hjemmelavet ‘hidsige’ bålgløgg – et stort hit om vinteren. Der bliver blæst i jagthornet, og mens selskabet forventningsfuldt bliver introduceret til menuen og teambuilding-øvelserne, får vi samtidig forklaret, hvordan de små arbejdsgrupper til sidst bliver samlet til én stor gruppe, som skal spise hovedretten ved langbordet mellem bålene. Alle gæsterne er med til at lave de forskellige snacks over bålet med lækre råvarer, grøntsager og vildt. Det er fantastisk at se, når deltagerne griber rammerne, hygger sig, mens der laves mad, og snakken i de små grupper går. Man kan sagtens lave mad ude i naturen, mens man har et glas vino i den ene hånd.

Gourmensch, Helt vildsvin tilberedt over bål

Det GOURMENSCH outdoor vinter teamcooking kan er at samle mennesker. Vores teambuilding-kurser er bygget op, så alle kan være med (også deltagere, som måske ikke føler sig skarpe i et køkken), og de fleste bliver udfordret. Vi ønsker at inspirerer jer, så I får lyst til at lave mere mad derhjemme – selvfølgelig helst over bål ;-) På vores kurser i det fri bliver du udfordret på din forestilling om, hvad bålet kan, hvad udelivet er og hvordan gourmetmad kan tilberedes over flammerne. Vi skaber totaloplevelser og overrasker gæsterne både med smage, indhold og stemning. Ofte slutter et kursus hos GOURMENSCH med spontane krammere fra deltagerne ved bålet, når vi siger tak for i dag.

“Det handler om at komme ud i naturen, nyde livet, nærværet og lave mad sammen over ild. Det skaber sammenhold. Der er noget urinstinkt over bålet, duften af bålmad, røg i øjnene og fællesskabet – det er magisk“

Kurset er ved at nå sin afslutning, og gæsterne sidder og nyder desserten, som er bagt i Dutch Ovens direkte i bålet. Gæsterne har valgt at blive ved bålet, efter vi har pakket ned og omkring halvdelen af deltagerne overnatter i shelters, mens resten tager tilbage til deres hotel senere på aftenen.

Vi slutter af sammen og siger farvel og på gensyn og når også lige at give et par ekstra fif og opskrifter med til et par af gæsterne, som var interesserede i at tilberede fisk på bålet.

Hos GOURMENSCH brænder vi for at give dig og dit team en fantastisk natur- og teamcookingoplevelse. Vi ses ved bålet!

Helt vildsvin teamcooking vinter

Ring til os og få et tilbud på 60 59 10 89 eller send os en mail på info@gourmensch.dk

Du kan også benytte kontaktformularen her på siden.

Back to top