Hjemmelavet lakridssirup

Denne lakridssirup er lavet på lakridsrødder, vand og mørk muscovadorørsukker. Den har en dejlig sødlig lakridssmag, som varer ved og så er den nem at lave. Børnene og jeg brugte siruppen til at lave lakridsskumfiduser i weekenden. Den kan også bruges til kager, hjemmelavet is, panna cotta og der, hvor du ellers vil tilføre en sødlig lakridssmag.

 

// Lakridssirup
5 stk. Lakridsrødder
1 dl mørk muscovadorørsukker
5 dl vand

 

Knæk lakridsrødder i mindre stykker. Kog rødder, muscovadorørsukker og vand under låg i ca. 40 minutter. Eller længere. Låget fjernes og lagen koges ind til en sirup. Skum af for urenheder. Indtil der er en ½ til 1 dl. – alt efter hvor kraftig og tyk du ønsker din sirup. Skum af for urenheder. Det tager ca. 30 min. at koge lagen ind til en sirup.

Hold øje med at alt vandet ikke fordamper, så siruppen brænder på. Hæld siruppen i gennem en sigte.

Jeg brugte denne søde lakridssirup til at lave lakridsskumfiduser, som børnene og jeg lavede i weekenden.

 

 

God fornøjelse.