Vildsvinejagt i Sverige – Mit første vildsvin

Sidste år var jeg på min anden vildsvinejagt i Tagel, Sverige. Jeg var så heldig at kunne nedlægge mit første vildsvin. Faktisk er det mit første dyr overhovedet – har ikke en gang skudt en fasan eller en and, så det var lidt af en jagtdebut. Jeg var af sted med 8 gutter. Det er gode og forskellige mennesker, som har det til fælles, at der sættes pris på jagt, naturen, god mad og røverhistorier. Fantastisk.

Jeg har haft jagttegn i over 15 år, men har kun været på et par få jagter efter de nyerhvervede jagttegn. Desværre fik jeg aldrig noget dyr for, så så der kom ikke ild i haglbøssen – kun på lerduebanen. Inden for det seneste par år, overvejede jeg at sælge haglgeværet, da jeg alligevel aldrig kom på jagt.

I 2013 blev jeg inviteret på min første vildsvinejagt, så i stedet for at sælge jagtudstyret, ville jeg opgradere med en riffel og et riffeltegn. Tanken om at skyde sit eget vildsvin og efterfølgende tilberede det, var en fantastisk motivationsfaktor og drivkraft.

På 2013 turen blev der ikke skudt vildsvin, men turen var så fantastisk med godt selvskab, naturoplevelser og god mad, at det blev besluttet at gøre denne årlig jagttur til en tradition. Ja tak.

De eneste vildsvin vi så denne tur, var på et vildtkamera, som tog infrarøde billeder via en sensor på en af posterne. Billederne af vildsvinene fik troen og motivationen tilbage. Alle mand var fuldstændigt oppe at køre. Jeg var så heldig at få den post, hvor vildsvinene var blevet fotograferet. Yes nu skulle jeg skyde mit første vildsvin. Alle kom hen og klappede mig på skulderen og sagde i aften sker det. Tillykke på forhånd. Er der ikke noget med at man ikke skal pelse svinet, før det er skudt…? Da jeg kom ud på posten, sad jeg med adrenalinpumpen de første par timer og alle sanserne var skærpet.

Jeg havde bilen og sad på sidste post, så skulle hente de andre gutter kl. 01 på tilbagevejen. Men jeg var slet ikke færdig med jagten. Hvis jeg skulle skyde et vildsvin skulle det være på denne post, var jeg sikker på. Så jeg kørte de andre gutter hjem og tog ud på posten igen kl. 02. Sad til kl. 7 om morgen. Der kom er par harer og grævlinger forbi som larmede helt vildt i mit aktive høreværn. Men ingen svin desværre.

Sidste år tog vi af sted igen. Da vi kom til Tagel fortalte forpagteren at der ikke var blevet set mange vildsvin den sidste måneds tid. Nedslående. Og efter den første aften uden at se eller høre vildsvin, neddroslede vi vores forventninger. Eller rettere opgivende: ”Vi kommer ikke til at skyde vildsvin på de her ture.”

 

 

 

vildsvinespor-i-sverigeDet højner på moralen, når man spotter spor efter vildsvin

 

Heldigvis fik vi ikke ret. På dag 2 efter en tidlig aftensmad, begyndte folk at iføre sig jagttøj, finde rifler og ammunition frem. Udstyret skal tjekkes. Der er en særlig stemning og spænding over dette rituale. Er det i aften, der kommer et vildsvin for. Spændingen begynder at strømme i gennem kroppen. I hvert fald på mig.

 

 

pulled-buk-burger-inden-jagtBrian serverede Pulled buk burger inden aftenens jagt

 

Vi tager ud ved ca. 20 tiden, så vi kan komme på plads i hver vores skydetårn. Jeg får tildelt skydetårn nr. 9. En rigtig fin plads med god udsigt til begge sider. Til højre ligger en stor pløjet mark og til venstre en eng på størrelse med 2 fodboldbaner uden buske og træer. Ca. 100 m foran mig grænser skoven op. Det er skyfrit og månen begynder så småt at titte frem. Perfekt, månens lys gør at ens kikkertsigte ikke bare bliver helt mørkt, når man kigger igennem.

Skydetårnet er lavet af rafter og platformen er ca. 2-3 meter over jorden. Der er lavet gelænder hele vejen rundt om tårnet af mindre rafter, så man ikke falder ned, hvis man skulle falde i søvn. Jeg fyldte lydløst magasinet op med 5 patroner og lagde min riffel sikret på krydset af gelænderet. Lænede mig tilbage, vender hovedet opad og hvilede ryggen på gelænderet bagved samtidig med at mine arme lå på hhv. højre og venstre gelænder – næsten som at sidde i en lænestol. Bare knap så blød.

Året før sad jeg og vendte mig rundt hele tiden og drejede hovedet for at spotte vildsvin. Rookie mistake. Jeg har helt sikkert skræmt dem, hvis der var kommet nogle forbi. Nu ville jeg bare sidde fuldstændig stille og lytte i stedet uden at bevæge hovedet. Jeg havde min aktive høreværn, som forstærker lyden så meget, at man kan høre en mus slå en prut på 20 m afstand. Så jeg kunne sagtens sidde med lukkede øjne og lytte. Jeg havde ikke en gang siddet i en time og havde allerede mistet motivationen. Og troen på at der skulle komme noget for.

Pludselig åbner jeg øjnene og vender lydløst hovedet mod venstre. Jeg kan ikke høre noget. Det er ved at være mørkt. Man kan lige ane engen. Jeg synes, at jeg kan se 2 silhuetter som bevæger sig. Tænker at mine øjne spiller mig et puds. Alt bliver levende i skumringen, når man kigger længe nok. Jeg kneb øjnene mere sammen for at fokusere på silhuetterne. Om de bevægede sig. Pludselig eksploderede jeg fuldstændigt indvendigt af et mega adrenalin boost. Jeg sad fuldstændigt stille og adrenalinen pumpede rundt i hele kroppen. Silhuetterne bevægede sig! ”Det er løgn der her”, tænkte jeg. Jeg undrede mig over jeg ikke kunne høre vildsvinene med mit aktive høreværn. Det var måske ninjavildsvin? Vildsvinene havde retning mod et træ, som stod næsten lige ud foran mit skydetårn på ca. 60 meter. De 2 vildsvin gik forbi det første træ og gik hen til nogle andre træer ca. 5 meter fra det første. Mens adrenalinen pumper rundt i kroppen, tager jeg fat i min riffel i en super slowmo og lydløs bevægelse. Jeg bruger gelænderet foran som støtte til riflen. Afsikrer. Den bagerste gris vender sig om og står helt stille og med siden til i en retning af 90 grader fra tårnet. Helt perfekt. Jeg har al tid i hele verden. Adrenalinen pumper rundt i kroppen, men udenpå er jeg helt rolig. Intenst. Jeg tager sigte over forbenene. Tager et par dybe og rolige vejrtrækninger. Holder vejret. Trykker langsomt på aftrækkeren. BANG!!! Genlader med det samme.

Jeg kan ikke få øje på mit vildsvin. Jeg lyser med en lygte og kan stadig ikke se noget. Imens vibrerer min tlf. med sms’er fra de andre jægere som vil høre, hvem der afgav skud.

Jeg ringer til min buddy Anders, som sidder ved et af de omkring liggende tårne og fortæller at jeg har skudt mod et vildsvin. Jeg har lyst til at løbe efter vildsvinet, men han siger at jeg skal vente på ham. Efter ca. et kvarter kommer Anders og parkerer bilen med lysene rettet mod mit tårn, så det lyser i skudretningen. Han finder vildsvinet som ligger i skovbrynet. Mit første vildsvin! Yeeeeees!!!! Hvor var jeg glad for at se det. At jeg både har ramt grisen og ikke har anskudt det. Det var en intens oplevelse.

Vi slæbte dyret ud på engen, så jeg kunne brække det op med det samme. Maven skal skæres op og indvoldene skal ud, for at undgå det går i forrådnelse. Jeg havde aldrig brækket et dyr op, så heldigvis kunne Anders guide mig. Det duftede ikke ligefremt af jordbær. I følge Anders lugter vildsvin værre end hjorte, når de brækkes op.

 

 

 

 

vildsvin-braekkes-op-sverigeVildsvinet skal brækkes op med det samme

 

 

Vi fik fragtet vildsvinet tilbage til jagthytten. Fik tændt op i en fakkel udenfor og ventede på de andre skulle komme tilbage fra jagt.

Efter en del mandekrammere og lykønskninger fra de erfarende jægere og vildtparaden, var det tid til rødvin og flere røverhistorier. Nu kunne jeg endelig kalde mig for jæger. Før havde jeg jo bare et jagttegn. Jeg sov godt, da jeg endelig røg i soveposen.

Dagen efter skød Peter sit første vildsvin. Fantastisk. Hans var lidt større end mit. Det var knap så fantastisk.

Vildsvinene kom op i forpagterens slagtehus og hang et par dage, før vi skulle flå og partere dem.

 

 

 

slagtning-af-vildsvin-jagt-sverigePelsen skæres forsigtigt af

 

 

Heine er en yderst erfaren og habil jæger. Han guidede os mht. at både ”flå” og partere vildsvinene.

 

 

vildsvin-heine-hjaelperHer hjælper Heine Peter med at få pelsen af

 

Jeg fik ca. 25 kg vildsvin inkl. stegeben med hjem. Svaret for Trikintesten kom indenfor 4 dage.

 

 

vildsvin-slagtning

 

 

 

Trikiner er små larver som kan inficere flere forskellige arter af dyr, mest rovdyr/altædende arter. Det er forbundet med risiko for livstruende sygdom.
Har man først fået trikiner i kroppen, kommer man aldrig af med dem igen. Derfor skal man altid sende en prøve ind til et laboratorie, som udfører trikintesten.

Selvom der er en lille chance for trikiner, var jeg alligevel spændt på at få svaret. Tænk, hvis jeg skulle smide 25 kg vildsvinekød ud. Heldigvis var prøven negativ, så nu kunne jeg få min debut med at tilberede vildsvin.

 

 

 

vildsvin-udskaeringer-parteret-25-kg-sverigeCa. 25 kg vildsvin

 

 

 

Vildsvin smager helt fantastisk. Kødet minder om almindelig svinekød, men med en mere vildtsmag – ikke ligeså kraftig som andre dyrevildt.

 

Find mine opskrifter med vildsvin her på bloggen. Se bla. mit hørøget vildsvin med vildsvinebaconstøv og dekonstrueret brombærchutney, som jeg lavede til min masterchef audition i 2015.