Hidsig hjemmelavet gløgg

I vintermånederne er velkomstboblerne på Outdoor Teamcooking kurserne skiftet ud med en hidsig hjemmelavet bålgløgg. Den giver den indre varme og det kroniske smil får lige et ekstra nøk op. Der skal godt med alkohol i, da den ellers kan blive kvalmende sød. Så det er ikke en køregløgg ;-) Sørg for at varme gløgg’en forsigtigt op over bålet med ikke for store flammer.

 

 

// Hidsig Hjemmelavet bålgløgg (10 pers.)

 

// Gløgg ekstrakt:

1 liter vand

10 tørret nelliker

10 stk kardemommekapsler

5 stk enebær

5 stk stjerneanis

1 hel muskatnød

5 laurbærblade

60 g ingefær i skiver

1 stang vanilje

2 øko appelsiner i skiver

1 øko citron i skiver

150 g muscovadosukker

50 g honning

2-3 små milde chilier

 

Sæt et gryde over bålet eller komfuret og kog alle ingredienserne 1 times tid. Lad ekstrakten trække til dagen, så du får alt smagen trukket ud af julekrydderierne.

 

Si gløgg ekstrakten. Skold evt. nogle glasflasker og hæld ekstrakten i, hvis den ikke skal bruges med det samme.

 

 

// GLØGG

ca 1 liter gløgg ekstrakt

¼ – ½ fl mørk rom

1/2 fl portvin

½ flaske kirsebærvin

2 flasker rødvin

250 g rosiner

50 mandelsplitter

 

 

Varm forsigtigt gløgg ekstrakten op med rosiner og mandelsplitter. Vil du lave den frække, kan du lægge rosiner i blød i Cognac en dag før du skal lave gløggen. Hæld Conags over rosinerne og lad dem trække i køleskabet.

Kom rødvin, mørk rom, portvin og kirsebærvin i. Alkohol fordamper ved 79 grader, så sørg for at gløgg’en ikke kommer op at koge.

 

Vil du lave den frække, kan du lægge rosiner i blød i Cognac en dag før du skal lave gløggen. Hæld Conags over rosinerne og lad dem trække i køleskabet.

 

 

Prøv dig frem med at finde netop din helt perfekte gløgg ved at justere smagen med ekstra ekstrakt, spiritus eller lidt brun farin, hvis den skal være lidt sødere. Man kan også bruge snaps eller cognac

 

 

Når man arbejder ved bålet, så husk at have et låg til gryden, en spand vand og bålhandsker.

 

 

 

Tag vennerne eller familien med ud i haven eller i skoven og nyd naturen med glas bålgløgg.

 

 

Rigtig god fornøjelse og glædelig jul.