Grillet Porchetta

Porchetta er ret billig spise og så smager det fantastisk. Ikke nok med at det både er lækkert og billigt, så får man også god underholdning, når man lige skal betragte og klappe dyret, mens det langsomt snurrer rundt og fedtet får gløderne til at kaste med ild. Vi var 4 gutter, som længe havde porchettaen på to-do listen. Vi blev ikke skuffede.

// Grillet Porchetta (8 pers)
1 stort svineslag 3 kg (50cm x 40 cm) Fik slagteren til skære og ridse den.
Frisk brødkrumme
6-7 fed hvidløg
1 bundt persille
1 bundt oregano
8 laurbærblade
1/2 bundt rosmarin
7-8 finthakkede skalotteløg
Revet citronskal
Salt, friskkværnet peber og stødt koriander

 

Porchetta med krydderurter

 

Læg slaget med kødsiden opad. Drys med rigeligt salt og en blanding af peber og knust koriander. Derefter finthakkede urter, skalotteløg, hvidløg, citronskal og til slut brødkrumme (som laves ved at blende friske, hvide brødskiver – evt. med skorpen skåret fra).

 

porchetta klar til grill

 

Slaget rulles nu sammen som en stor rullepølse og snøres. Derefter sættes den på spid, gnides med olivenolie, drysses med salt og kører over en grill i 3-4 timer indtil sværen er sprød, og dyret dufter fuldkommen fantastisk.

 

Grillet porchetta med sprødt svær

 

Porchettaen hviler i 20 minutter efter stegning. Skæres herefter i skiver. Vi serverede den med bagte kartofler, kryddersmør og salat. Til natmad lavede vi udgaven med panini boller, porchetta & coleslaw.

 

// TIPs:
Vi fik slagteren til at ridse sværene i harlekintern. Hvis den bliver ridset som en normalflæskesteg, glider kødsnoren mellem sværene. Stegen er nemmere at skære ud, hvis den er ridset.

Vi lavede den på en weber 57 cm med et rotisseri med motor. Så passer den sig selv og vi havde tid til at lave pariserbøf til frokost. Den skal grilles med indirekte varme og låg. Spjæld skal være næsten helt lukkede, så briketterne ikke får for meget luft og bliver for varme. Vi brugte 3 kg grillbriketter og efter ca. 2,5 time kom vi ca. 1 1/2 kg glødende briketter under stegen og grillede med direkte varme, så sværene poppede ud. Husk drypbakke.

Kernetemperatur: ca. 72-75 grader. Tjek stegen et par gange undervejs.

 

 

Velbekomme og god fornøjelse.